Rejseforsikring Thailand

Beregn prisen på en rejseforsikring til Thailand. Vælg "Verden" som destination". Du modtager policen på e-mail direkte efter køb.

Vi dækker hvis du bliver syg af Covid-19 på din rejse. Det gælder også destinationer som udenrigsministeriet fraråder (ikke-nødvendige rejser til). Læs mere


*max 7 pers. på samme police
Alder på rejsende:

Køb din rejseforsikring til Thailand og få fuld dækning på rejsen.

Rejseforsikring Thailand

Overvejer du at bestille en tur til Thailand – eller har du allerede booket billetten? Så har du virkelig noget at se frem til! Thailand er ikke uden grund blevet et af de mest populære rejsemål. Tropisk klima, hvide sandstrande, en imødekommende befolkning og turkisgrønt vand er blot et par af de åbenlyse årsager til, at landet hitter hos os danskere.

Thailand er rig på store oplevelser – ikke mindst naturmæssigt. Her kan du opleve alt fra bjerge og jungle fyldt med vildliv til nogle af verdens smukkeste strande. Du kan bo i en ydmyg hytte på stranden eller i et eksklusivt resort med ’all inclusive’. Du kan også vove dig ud i Bangkoks kaotiske gader og opleve mylderet på de store markeder.

Uanset hvad der har guidet dine feriedrømme i retning af dette spændende og eksotiske land, bør du inden takeoff tegne en rejseforsikring til Thailand, så du kan føle dig tryg og sikker og nyde alle de fantastiske opleveler, der venter dig derude.

Det skal du vide om rejseforsikring til Thailand

De smukke billeder fra ferieparadiset leder næppe dine tanker i retning af de ting, der på et øjeblik kan omdanne din ferie til en dyr og bekymringsfyldt affære, og som gør en forsikring til Thailand absolut nødvendig. Fx sygdom, forstoppelse, ufrivillig afbrydelse af ferien m.m. Alligevel er det værd at overveje, hvordan du egentlig er stillet, når du rejser over 8.000 km væk og skal færdes i et andet klima, en anderledes kultur og – i en meget anderledes bakterieflora!

Mange danskere oplever, at maden skaber ubalance i kroppen, og for nogle bliver det et problem, der ødelægger hele ferien. Heldigvis er der god behandling at få, men flere hospitaler og klinikker forlanger, at du enten betaler forud eller fremviser en rejseforsikring til Thailand.
Også når det kommer til det politiske system i landet, ligger Thailand langt fra vores rolige tilstande i Danmark. Selvom de mest populære byer og områder emmer af ferieidyl, ulmer en politisk uro i landet. Modstridende grupper kæmper om magten, og skulle uenighederne blusse op, kan situationen meget vel sætte spor i selv den bedste ferie.

Er det nødvendigt med en rejseforsikring i Thailand?

Når du rejser uden for Danmark, er du ikke længere dækket af dit danske sygesikringskort, og når du rejser uden for EU, dækker det blå EU-sygesikringskort heller ikke. En tur til Thailand betyder derfor, at du må tænke helt anderledes, end du er vant til. Kommer du til skade, eller bliver du syg, skal du selv betale alt nødvendig medicin og behandling. Og skulle det gå så galt, at du skal tilbage til Danmark, er det for egen regning!

Det kan derfor hurtigt blive en dyr og utryg oplevelse at rejse uden en forsikring til Thailand. Men hvad skal du så være opmærksom på? Det første, du bør gøre, er at tjekke, om du allerede har en gyldig forsikring. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, om den også dækker i Thailand og om hele familien er dækket, hvis I er flere, der rejser sammen.
Hvis din forsikring ikke inkluderer en Thailand rejseforsikring, kan du overveje at købe en enkeltrejseforsikring eller en årsrejseforsikring. Du kan læse mere om de forskellige typer af forsikringer længere nede i artiklen.

Hvad skal min rejseforsikring dække?

Når du tegner en rejseforsikring til Thailand, bør du altid være opmærksom på, hvad der er inkluderet – og hvad, der ikke er! Hos Dansk Rejseforsikring anbefaler vi, at din rejseforsikring til Thailand som minimum dækker ansvar, hospitalsudgifter og hjemtransport til Danmark.

En vigtig ting at bemærke er, at en rejseforsikring til Thailand normalt ikke dækker ansvar, når det gælder motoriserede transportmidler, fx hvis du kører i bil. Derfor er det utroligt vigtigt, at du altid sikrer dig, at det pågældende udlejningsfirma har en tilstrækkelig forsikring. Det kan give katastrofale følger for dig, hvis du kommer til at skade andre under din kørsel uden at være dækket af en forsikring.

Når du har tjekket, at din forsikring til Thailand dækker det vigtigste, er det værd at skele til andre dækninger, som kan være af stor betydning for netop dig og den måde, du rejser på. Det kan fx være:

• Din bagage – fx ved forsinkelse eller tyveri af genstande, du medbringer eller køber på rejsen
• Tandlæge, fysioterapi eller kiropraktorbehandling
• Rejseulykke ved dødsfald og varige mén
• Mulighed for at rejse hjem ved dødsfald eller akut sygdom blandt dine pårørende
• Feriekompensation for ødelagte feriedage
• Mulighed for, at pårørende i Danmark rejser ud til dig, hvis der opstår akut sygdom eller alvorlige skader
• Forsinket fremmøde på hele rejsen
• Evakuering, fx ved naturkatastrofer

Hos Dansk Rejseforsikring opererer vi ikke med en særlig Thailand rejseforsikring og tilbyder i stedet en forsikring, der dækker nærmest hele verden (du vælger selv, om det skal være med eller uden USA og Canada). Her kan du læse mere om, hvad vores forskellige forsikringer dækker.

Hvilken rejseforsikringstype skal jeg vælge til Thailand?

Selvom du lige nu er fuldt fokuseret på din forestående tur til Thailand, og alle de dejlige ferieoplevelser der venter, er det værd at tænke sig om en ekstra gang, inden du vælger en bestemt type af rejseforsikring til Thailand.

Overordnet er der nemlig to typer, du kan vælge imellem:

1. En enkeltrejseforsikring

Denne model er oplagt for dig, der ikke rejser meget. Hvis du bare skal af sted en gang om året, kan det være en god idé at vælge en enkeltrejseforsikring. Her betaler du kun for de dage, du er væk, og får på den måde mest mulig dækning for det beløb, du betaler.

2. En årsforsikring

Rejser du flere gange om året, kan det ofte svare sig at tegne en årsrejseforsikring. Vil du bruge din årsforsikring som rejseforsikring til Thailand, skal den dække hele verden. Her er du dækket på et ubegrænset antal rejser i et helt år. Det eneste, du skal være opmærksom på er, at hver rejse maksimalt må vare i 30 dage.
Du kan finde mere information om de forskellige typer rejseforsikring i menuen Forsikringsprodukter i toppen af denne side. Er du i tvivl om, hvilken rejseforsikringstype der matcher dine behov bedst, er du velkommen til at kontakte os på telefon 29 29 80 30 eller e-mail info@danskrejseforsikring.dk.

Gode råd inden afrejsen til Thailand

Når du streger punktet Rejseforsikring Thailand på din to do-liste, kan du ånde lettet op. Nu har du nemlig skabt de bedste betingelser for din drømmerejse. Et par andre ting er dog også væsentlige at få styr på. Det gælder både dine behov for vaccinationer og krav til pas og visum. Alt dette kan du læse meget mere om i det efterfølgende afsnit. Inden da får du her en række gode råd og tips, som kan være med til at gøre din rejse så god som overhovedet muligt:

Hold dig opdateret

Hvis du rejser til et land, hvor den politiske situation er ustabil og virker risikabel for din sikkerhed på rejsen, kan du altid holde dig opdateret om situationen i landet på Udenrigsministeriets hjemmeside. Her kan du læse deres rejsevejledninger til Thailand, og du kan ligeledes abonnere på løbende opdateringer.

Få hurtig kontakt i nødstilfælde

Rejser du på egen hånd eller med en udenlandsk rejsearrangør, kan du også skrive dig på den såkaldte ”Danskerliste”. Listen er et frivilligt tilbud, som gør det muligt for Udenrigsministeriet hurtigt at etablere kontakt til alle de danskere, der opholder sig i landet, hvis der skulle opstå en nødsituation. Du kan læse mere om listen og tilmelde dig her.

Gode råd inden afrejsen til Thailand

Når du streger punktet Rejseforsikring Thailand på din to do-liste, kan du ånde lettet op. Nu har du nemlig skabt de bedste betingelser for din drømmerejse. Et par andre ting er dog også væsentlige at få styr på. Det gælder både dine behov for vaccinationer og krav til pas og visum. Alt dette kan du læse meget mere om i det efterfølgende afsnit. Inden da får du her en række gode råd og tips, som kan være med til at gøre din rejse så god som overhovedet muligt:

Hold dig opdateret

Hvis du rejser til et land, hvor den politiske situation er ustabil og virker risikabel for din sikkerhed på rejsen, kan du altid holde dig opdateret om situationen i landet på Udenrigsministeriets hjemmeside. Her kan du læse deres rejsevejledninger til Thailand, og du kan ligeledes abonnere på løbende opdateringer.

Få hurtig kontakt i nødstilfælde

Rejser du på egen hånd eller med en udenlandsk rejsearrangør, kan du også skrive dig på den såkaldte ”Danskerliste”. Listen er et frivilligt tilbud, som gør det muligt for Udenrigsministeriet hurtigt at etablere kontakt til alle de danskere, der opholder sig i landet, hvis der skulle opstå en nødsituation. Du kan læse mere om listen og tilmelde dig her.

Visum, vaccination og sygdomme i Thailand

Din rejseforsikring til Thailand er vigtig, ingen tvivl om det. Men før du overhovedet får lov at komme ind i landet, skal dit pas gælde i seks måneder fra indrejsedatoen. Er dette ikke tilfældet, kan du blive nægtet indrejse.

Alle danskere har automatisk ret til at opholde sig i Thailand i op til 30 dage. Rejser du ind i landet fra et land, der grænser op til Thailand, har du dog kun ret til 15 dages ophold. Ønsker du længere tid, skal du ansøge om visum hos de thailandske myndigheder.

En god forsikring til Thailand dækker dig, hvis du bliver syg. Det vil sige, hvis uheldet er ude. Det bedste er selvfølgelig helt at undgå sygdom, og du bør derfor følge de gældende anbefalinger for vaccinationer.
De officielle anbefalinger for vaccinationer ved rejser til Thailand er stivkrampe og difteri, som begge har været en del af Danmarks obligatoriske vaccinationsprogram siden 1950. Tjek alligevel dine personlige informationer for en sikkerheds skyld. Derudover anbefales det også, at du er vaccineret mod Hepatitis A (smitsom leverbetændelse). Du får den første vaccine inden afrejse, og vælger du at få vaccine nummer to (efter din rejse), gælder din vaccination i op til 30-40 år. Du bør derfor også undersøge, om du allerede er vaccineret.

På de populære rejsemål i Thailand er der lav risiko for malaria. Opholder du dig derimod i grænseområderne mod Myanmar (nord) eller nær Cambodja og Laos (mod øst), er der høj risiko for malaria. I disse områder bør du tage en forebyggende malariabehandling eller medbringe malariamedicin til nødbehandling.

Endelig gør vi opmærksom på, at der er krav om gul-feber vaccination, hvis du rejser til Thailand fra en særlig række lande – eller er i transit i en lufthavn i et af disse lande. Du kan læse mere om gul-feber og de relevante vaccinationer her.


Vi håber, du får en rigtig dejlig rejse.

Har du ikke fået bestilt din rejseforsikring til Thailand?
Køb nu og modtag policen direkte på e-mail. Enkelt og sikkert.


Stærk assistance med SOS International

Vi har et tæt samarbejde med Danmarks førende skade- og assistanceselskab. SOS International har base i Danmark og assisterer rejsende i hele verden fra alarmcentralen - døgnet rundt, året rundt.


Mere om SOS International

AIG - verdens største forsikringsselskab

Vi er agent for AIG, der er et af verdens største forsikringsselskaber. Når du vælger os, er du forsikret af dem.


Mere om AIG